lørdag den 10. marts 2012

Det blev næsten natmad

Mad der spises kl 22, er det aftens- eller natmad? Det blev lidt sent aftensmad for mit vedkommende, da hvad der bare lige skulle været et lille hvil på sofaen blev til 4 timer!!!

Hvis det ikke var fordi jeg allerede i løbet af eftermiddagen næsten havde klargjort maden, havde jeg nok også fundet på noget andet.

Hele små ørreder blev fundet hos fiskehandleren. Købte to, så jeg kunne få en i aften og gemme en i fryseren til en anden god gang. Den jeg skulle have i aften, blev gnedet ind i salt og fyldt med øko citronskiver og forårsløg.



 Til fisken havde jeg planlagt at skulle have perlebyg i tomat, en opskrift fra kogebogen Køkkenrevolution på højehæle af Oscar Umarhro Cadogan, som der i dag i øvrigt også er blevet skrevet om her (en opskrift som jeg også kan anbefale). Jeg var vist ikke rigtig vågen, for kom til at tage hvedekerne i stedet - de forefindes begge i identiske ziplock poser på sammen hylde. Det kan sagtens bruges, men synes bedre om perlebyggen i tomaten.

Til trods for det sene tilberednings tidspunkt, blev maden uovertruffen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...